Det kan du gøre som forælder


Forældre spiller en afgørende rolle i forhold til at passe godt på de unge gamere, men mange forældre synes, at det er svært.
Her får du gode råd til, hvordan du tager hul på snakken.




Tal med dit barn om gaming


Sæt dig ind i dit barns gaming og engager dig i det på samme måde, som hvis dit barn gik til fodbold eller spillede et instrument. Hvis du er bekymret over mængden af tid, der går med spil, er det bedste råd at tale med dit barn om det og finde ud af, hvorfor dit barn gamer meget.

Start samtalen med disse spørgsmål:

  • Hvad går spillet ud på?

  • Hvorfor er det sjovt at spille lige det spil?

  • Hvor lang tid tager et spil?

  • Hvad sker der i spillet? Taler du med andre, hvad er din rolle i teamet osv.

Er du bekymret for, at dit barn bliver meget alene med spillet eller ikke rører sig nok, kan det være god ide at hjælpe dit barn ned i en klub eller esportsforening. Her bliver der typisk sat gode rammer op for computerspillet. Spiller dit barn i forvejen i en forening eller klub, så prioriter at tage med til forældreaftener mv.


Brug denne guide til at forberede samtalen med dit barn



Det gad jeg godt mine forældre vidste






Konflikter og gaming


Rigtig mange forældre kommer i konflikt med deres barn omkring computerspillet. Spørg hvorfor dine regler frustrerer barnet, og se om I ikke kan finde på fælles spilleregler, der giver mening i både familien og online.

Hvis dit barn eksempelvis spiller holdspil, så kan man blive udelukket, hvis man stopper mit i et spil - det svarer til at gå af rundboldbanen, ligesom man er ved at løbe en befrier. Derfor kan 5 minutter nogle gange kan være afgørende!


I kan bruge det her registreringsskema til at rammesætte samtalen om hvor meget spillet fylder:




Så meget gamer de unge






Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014, Statens Institut for Folkesundhed

Tal om aldersbegrænsninger og gambling


En snak med dit barn om gaming giver dig også mulighed for at vurdere computerspillene i forhold til evt. voldelige elementer og gamblingelementer. Hvordan opfatter dit barn sit spil? Spørg ind og tal om det.

Der er rigtig mange børn, der gambler i forbindelse med gaming, men forældre kan tit ikke se forskel. Her er det vigtigt at sætte tydelige rammer op for børnene – er du under 18 år, skal du ikke gamble.

Du bør derfor ikke give dine børn dit kreditkort uden at vide, hvad det skal bruges til. Ligeledes må du ikke udlåne dit NemID, det er personligt, og der er en grund til, at visse gamblingsider er lukket med aldersbegrænsning. Denne aldersbegrænsning kan let omgås ved bare én gangs brug af en voksens NemID.



I tvivl om dit barn har et problem? Læs denne folder



Du kan også tage en pårørendetest her



Find mere viden på www.ludomani.dk/forældre

Du kan altid få gratis hjælp hos


Ring 70 11 18 10