Gaming er ikke skadeligt i sig selv. Så man skal ikke være nervøs for at ens barn gamer i en ellers balanceret hverdag.

Man kan dog godt bruge gaming til at flygte eller gemme sig fra problemer i hverdagen. Derfor er det vigtigt at sætte rammer for spillet, og tale om spillet med sit barn.

Der er positive aspekter ved at game. Det kan have værdi i sig selv at koble af og lade sig underholde med et computerspil, men man kan også udvikle færdigheder med spil. Hvis man spiller et holdspil, så stiller det krav til samarbejde og kommunikation. Noget, som forskningen viser, er at man kan øge sin opmærksomhedsgrad ved at game, og at ens hukommelse, syn og reaktionsevne kan forbedres.

Oveni det hører vi fra børn og unge selv, at de bliver bedre til engelsk og kommunikation, de lærer at tænke strategisk, at øve og forbedre deres præstationer gennem computerspil og de får nye venner. Alt sammen gode ting at kunne. Nogle arbejdsgivere har specifikt fokus på gamere, når de rekrutterer – fordi gamere kan noget særligt. Og så er det sjovt at game – især med sine venner!

Gambling er pengespil – spil med en økonomisk indsats, tilfældighed og gevinstchance. Fx roulette, betting og eOdds, automater, kasinospil, skrabelodder og lotto. Gambling med skins og betting på esport er i stor vækst, og er vigtige at være opmærksomme på, når du har et gamer-barn. Aldersgrænsen for lovlig gambling er 18 år – udover skrabelodder og lottospil, som er tilladt fra 16 år.

Nogle loot boxes er indrettet som gambling. Det gælder fx cases i CS:GO. Lovgivningen i fx Holland og Belgien anerkender dette og beskytter nu forbrugerne derfra – men der er vi endnu ikke i Danmark. Så som forældre bør du være opmærksom på dette og kende til dit barns spil.

Der kommer hele tiden nye spil – og vi kender desværre ikke dem alle. Vi anbefaler, at du tager en god dialog med dit barn om, hvad han/hun spiller, og ser hvordan det foregår. Så bliver du meget klogere på, hvad der foregår i og omkring spillet, ligesom I kan tale om spillet fremover. Så er der grobund for en god og åben dialog.

Brug evt. samtaleguide til inspiration for dialogen.

Vi får ofte spørgsmål om tidsforbrug. Man kan ikke sætte et fast timetal, der sikrer de gode rammer en gang for alle. Forskningen peger i forskellige retninger, og det er svært at give en entydig ramme, som sikrer barnets trivsel. Så – tiden dit barn gamer, skal afvejes i forhold til andre aktiviteter: skole, familietid, sengetid, andre hobbyer, praktiske pligter osv. Og så skal du vide, hvad barnet laver på skærmen.

Nogle gode råd er at kende spillet, og at tale om det uden fordømmelse. Interessér dig for spillet, som var det fodbold, spejder eller en anden aktivitet, du kender. Så kan du bedre sætte gode rammer for computerspillet, og sørge for at barnet også har tid til øvrige aktiviteter og pligter i hverdagen.

En løbende dialog om økonomi i hverdagen er afgørende for at lære dit barn om penges værdi. Det kan fx ske, når I handler ind, og når barnet gerne vil have noget nyt legetøj, tøj eller lignende. Børns værdibegreb er ikke nødvendigvis opgjort i penge, og kroner og ører kan være svære at forstå. Derfor skal børn guides og læres op i økonomi.

Når I taler om forbrug i gaming, så kan det være en hjælp at overføre beløb i den virtuelle verden til fysiske ting, som barnet synes om. Fx den nye tennisketcher eller cykel, som barnet ønsker sig – eller at lave parallel til, hvor mange gange barnet skal gå med hunden, tømme opvaskemaskine og gå ud med skrald for at tjene pengene i lommepenge.

Følg med i barnets forbrug i spillet, tal om det og sikr dig at barnet ikke gambler.

Vi kan ikke anbefale ét beløb, der passer alle. Brug jeres øvrige forbrugsvaner som pejling, og sæt rammer for forbrug i computerspillet. Tal med dit barn om forbrug – også i computerspil. Penge kan være abstrakte for børn og endnu mere i computerspil. Hvis barnet ønsker at købe et skin til 200 kroner, så lav paralleller til den fysiske verden, og tal om, hvad barnet kunne få for pengene der.

Sikre dig også at pengene ikke går til gambling og loot boxes, men at barnet køber virtuelle genstande, og dermed ved hvad han/hun får for pengene.

Hvis du gerne vil have, at barnet laver noget uden skærm, så tilbyd dig selv og lav noget sammen. Det kan fx være at: spille brætspil, gå en tur, spille rundbold eller anden udendørs aktivitet, træne, besøge venner/familie, lave mad, høre en podcast eller læse en god bog.

Forældreindstillinger kan bruges til at sætte rammer for, hvad dit barn kan/ikke kan se. Sådanne indstillinger findes på spilplatforme som Steam og App Store og i konkrete spil, som Fortnite m.fl.

Hvis dit barn spiller via Steam, så log ind på barnets konto. Klik på topmenuen og åbn indstillinger. Klik på Family View og følg instruktionerne for at vælge indhold, som må/ikke må vises. Få mere hjælp til forældreindstillinger her.

Det kan være svært som forældre at forstå sit barns brændende ønske for virtuelle items. De virtuelle items er ofte forbundet med prestige og status i spillene. Så selvom selve skinnet ikke giver spilleren nye evner eller fordele i spillet, så kan det give social status og gøre, at du kan spille med dine venner eller andre på et vist niveau. Derfor kan skins betyde det samme for en ung gamer, som et par seje, nye fodboldstøvler kan gøre for en fodboldspiller.

Det er fint at give skins i gave, men lad være med at give keys til loot boxe, packs eller lignende.

WHO definerer ludomani som en spillemæssig forstyrrelse, der dominerer ens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser.

I 2018 har WHO lanceret en lignende diagnose for gaming-forstyrrelse, der bygger på definitionen af ludomani.

Spilforstyrrelser defineres ved ens adfærd – når man spiller på trods af de negative konsekvenser, som det overdrevne forbrug giver. Derfor kan man også aflæres den problematiske adfærd igen.

Man er ikke afhængig, fordi man har et stort forbrug. Så hvis du har overvejelser om, hvorvidt dit barns forbrug er problematisk for barnet, så start en åben dialog, spørg nysgerrigt ind og forsøg at forstå motivationen bag forbruget.

Der findes nogle tegn på, at spillet er ved at tage overhånd. Disse kender vi fra problematisk gambling og ludomani. Hvis mange af tegnene findes, så er forbruget sandsynligvis problematisk:

• Spiller selvom han/hun bliver dårlig
• Spiller ofte længere end planlagt
• Spiller på trods af fysiske smerter (ryg, håndled osv.)
• Stopper andre fritidsaktiviteter, fordi han eller hun hellere vil spille
• Fravælger sociale aktiviteter / isolerer sig i længere perioder foran computeren
• Mister fokus på skolen, fritidsjob mv. på grund af spillet
• Spiller om natten og sover om dagen
• Prøver at stoppe eller spille mindre uden held
• Har konflikter med familie og/eller venner pga. spillet
• Prøver at skjule spillets omfang
• Har problemer med at sove pga. spillet
• Tænker på spil, når han/hun ikke spiller

Hvis du fortsat er bekymret for dit barns trivsel, og du/I har forsøgt, hvad I kan, så overvej professionel hjælp, som fx familieterapi. Det er vores erfaring, at udfordringer vedrørende gaming ofte kan afhjælpes ved at hele familien – ikke kun barnet – får hjælp til konfliktløsning.

Vi har fokus på gambling i vores gratis behandlingstilbud. Alle, som gambler for meget kan få hjælp hos os, og det kræver hverken henvisning eller betaling. Ring til os på 70 11 18 10.

Vi har fokus på gode gamingvaner i vores forebyggende arbejde, da gaming og gambling ofte smelter sammen. Derfor har vi samlet viden om det, her på siden og åbnet vores chat om emnet.

Har du fortsat spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive til os i chatten.

Henvisninger
For mere viden om barnets digitale færden, henviser vi til: